Af Knud Erik Hostrup, direktør i Altid Vikar ApS og bestyrelsesmedlem i Brancheforeningen Fleksibel Arbejdskraft, Dansk Erhverv.
Kommentar. Den kommunale opgaveløsning på velfærdsområderne står over for store forandringer i lyset af demografien med flere ældre borgere, færre i den erhvervsaktive alder og mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Velfærdssamfundets største udfordring med mangel på arbejdskraft kalder på offentlig ledelse, der tør forandring, hvor det at inkludere private velfærdsmedarbejdere i opgaveløsningen ikke sker på grund af nød, men af lyst.
Der er brug for yderligere 88.000 medarbejdere i den offentlige sektor til at løse de kommende års velfærdsopgaver, fastslår bogen ”Danmark går i gråt”, skrevet af Rockwool Fondens Forskningsenhed Jan Rose Skaksen og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.
Det kalder på nytænkning både ift. roller, jobfunktioner, arbejdstid og løn. Kommunerne er godt på vej og har stort fokus på sygefravær, større fleksibilitet, fuldtid frem for deltid og skaber decentrale faglige, selvkørende mikroteams.
Ikke mindst er det vigtigt at arbejde målrettet med medarbejdertrivslen på de områder, der er præget af højere sygefravær og personaleomsætning. Hver dag bidrager eksterne medarbejdere til velfærden pga. akut nød på plejecentre, bosteder og i daginstitutioner.
I Rudersdal Kommune alene, har implementeringen af en ny sygefraværspolitik givet 6.850 flere arbejdsdage
til borgerne på et år. Men det ændrer imidlertid ikke ved, at på trods af alle gode tiltag i hele landet, så er der med den fremtidige udsigt til mangel på arbejdskraft frem mod 2030, brug for en flerstrenget og langsigtet strategi.
En strategi, der ser det som et positivt bidrag til velfærden, at private virksomheder og civilsamfundet er en del af en fælles løsning. Det at være institutionernes faste kernemedarbejdere skal ikke nødvendigvis ses som en modsætning til at være en løsere tilknyttet ekstern vikar, seniorvikar, studerende eller frivillig.
Det vil være ønsketænkning, at det offentlige får 88.000 nye medarbejdere, snarere vil det være sådan, at det er de samme medarbejdere, der skifter arbejdsplads fra den ene kommune til den anden og omvendt, som vi ser i dag.
Vi opfordrer til at tænke alle gode kræfter ind for at løse velfærdsopgaverne. En af vejene er at se private velfærdsvirksomheders medarbejdere som et strategisk og langsigtet supplement. Ikke af akut nød, når der er sygefravær hos det faste personale, men af lyst til at stå sammen om at løse morgendagens velfærdsudfordringer i fællesskab.
Økonomien og vikarbudgettet er oftest det første og største kritikpunkt, når talen falder på, at det private er en del af løsningen. Det kan imidlertid være en automatreaktion at reagere sådan for fakta viser eksempelvis, at eksterne pædagogiske medhjælperes timepris kan være lavere end eget personale på overarbejde, jf. KL´s lønoverenskomst, 2024.
Dertil kommer, at de faste medarbejdere kan få øget deres trivsel med en bedre Work Life Balance, når der er friske kræfter til rådighed blandt de huskendte eksterne vikarer. Og dette uden at det går ud over kontinuitet og faglighed, når det planlægges strategisk som helhedstænkning frem for brandslukning.
Med andre ord mere af lyst end af nød.
