Altid Vikar søger
en ambitiøs og engageret personalekonsulent
til vores bookingafdeling i Århus
Altid Vikar oplever en imponerende vækst og udvider nu vores afdeling i Århus! Dette er din chance for at blive en del af vores energiske og dynamiske team.
Som personalekonsulent kommer du med et drive og et ønske om at udvikle dig i en udfordrende og ansvarsfuld rolle. Du brænder for at gøre en forskel og ønsker at arbejde i en værdibaseret virksomhed, hvor både relationer og faglighed er i fokus.
Altid Vikar tilbyder pædagogiske, sundheds- og psykiatrifaglige vikarer til hele landet. Vi har hovedkontor i Hillerød og afdelinger i Sønderborg og Århus. Vi har over 1.400 vikarer landet over
Om stillingen:
Som personalekonsulent i vores bookingafdeling vil du få en central rolle i at sikre den rette vikardækning til vores kunder. Vi sætter en ære i både at rekruttere de rette kandidater til vores vikaropgaver samt i at matche dem med de indkomne vagter.
Du vil således arbejde både med booking af vikarer og med rekruttering af nye talenter. Din daglige arbejdsdag vil være varieret og omfatte både kundehåndtering og koordinering af vikarer, samtidig med at du arbejder tæt sammen med vores online team på hovedkontoret i Hillerød. Der vil være en uges oplæring på kontoret i Hillerød og der skal generelt forventes en del rejseaktivitet.
Det, vi søger i dig:
- Erfaring fra vikarbranchen og kendskab til it-vikarsystemet Temponizer.
- Du er selvstændig og kan arbejde effektivt på vores kontor centralt i Århus C, men samtidig være en stærk samarbejdspartner, når du er i kontakt med vores online team. Da dine kollegaer i Århus er dels på kontoret, dels hos kunder, vil der være dage, hvor du sidder fysisk alene, dog med vedvarende online-kontakt til kolleger i både Sønderborg og Hillerød.
- Du har en struktureret tilgang til dit arbejde og er god til at håndtere flere opgaver samtidig.
- Du er god til at lytte til kundens behov og finde det rette, faglige match til de pågældende opgaver.
- Du trives i et miljø, hvor du er i konstant dialog med både vikarer og kunder, og du har en stærk kommunikativ forståelse.
- Du er fleksibel og kan tilpasse dig skiftende arbejdstider, herunder weekender, helligdage og aftenvagter.
- Du er en stærk holdspiller og bidrager positivt til vores team, hvor vi hjælper hinanden og bakker hinanden op – også når det går stærkt.
Hvorfor Altid Vikar?
- Muligheder for personlig udvikling: Hos os får du muligheden for at udvikle dig i en rolle, der kan åbne op for flere ansvar og udfordringer, efterhånden som du vokser i virksomheden.
- Fleksibilitet og ansvar: Du vil få frihed til at arbejde selvstændigt og tage ansvar fra første dag, samtidig med at du har tæt kontakt med vores erfarne team.
- Gode arbejdsforhold: Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, sundhedsforsikring og et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter samarbejde og støtte på tværs af teamet.
- En meningsfuld mission: Altid Vikar er mere end et vikarbureau – vi er en værdibaseret virksomhed. Altid Vikar bygger relationer og skaber tryghed for både kunder og vikarer. Hos os sætter vi mennesket først.
Er du klar til at tage ansvar i en udfordrende og udviklende rolle?
Så send din ansøgning og CV til HR Forretningsudvikler Nete Ellegaard på nete@altidvikar.dk senest den 1. januar.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på 22 78 44 04.