Af Knud Erik Hostrup, direktør og bestyrelsesmedlem i Brancheforeningen Fleksibel Arbejdskraft, Dansk Erhverv
Der er velfærdsopgaver, som hver dag skal fungere – helt tæt på nogle af de mest sårbare borgere i samfundet, som vedvarende trænger sig på politisk.
På bosteder, i socialpsykiatrien og i tilbud til børn og unge med særlige behov bliver der ikke holdt pause, når en medarbejder er syg. Relationer kan ikke udskydes. Struktur kan ikke vente til i morgen. Der skal stå en fagperson i døren. Hver dag. Det er her, velfærden også står sin prøve.
Vikarer til hverdagen
Vikarer er vigtige for at redde hverdagen for de allermest sårbare. Her er vikaren ikke en nødløsning, men det er en del af driften. En erfaren socialpædagog, der træder ind på et botilbud og viderefører en kendt tilgang. En medarbejder, der skaber ro i en urolig situation. En, der kender målgruppen – og ved, hvad der er på spil.
Det er vikarer til hverdagen, og når de matcher helt perfekt, er det som vikarer, der er sendt fra himlen og som kommer igen og igen til de samme borgere. Ofte er det i virkeligheden vikaren, der er forskellen på, om serviceloven og sundhedsloven bliver fulgt, når borgeren har krav på støtte, behandling og omsorg.
Kontinuitet kræver fleksibilitet
På det specialiserede socialområde er relationen fundamentet. Små brud kan have store konsekvenser. Derfor bliver fleksibel arbejdskraft ofte misforstået som noget, der skaber utryghed. Men i praksis er det ofte det modsatte. Den rigtige vikardækning handler ikke om tilfældige afløsere. Den handler om kendte fagpersoner, der vender tilbage. Som kender borgerne, metoderne og samarbejdet. Fleksibilitet er ikke fravær af kontinuitet. Det er en måde at sikre kontinuiteten på – når virkeligheden ikke går op.
Det logiske næste skridt
Efter et valg leder man efter de store reformer. Men nogle gange ligger det vigtigste skridt et andet sted. Hvis ambitionen er bedre velfærd, er det logiske næste træk ikke at begrænse fleksibel arbejdskraft, men at gøre det endnu mere attraktivt at arbejde.
Mere fleksibelt.
Mere – når man kan.
På måder, der gør det muligt at blive i faget.
For mange socialpædagoger og sundhedsfaglige er fleksibilitet det, der gør, at de kan blive i faget. Uden den mister vi dem – ikke til faste stillinger, men ud af området.
En stille forudsætning
Den fleksible arbejdskraft bliver sjældent nævnt i politiske taler. En stille forudsætning – lidt som rent vand i hanen, som vi først taler om, når det ikke længere er der. Men den er til stede i praksis – hver eneste dag. Når en borger får støtte i en svær situation. Når en konflikt bliver afværget. Når en hverdag hænger sammen, selvom planen brast. Det er ikke spektakulært. Det er stabilitet, og med det demografiske pres, Danmark står midt i, er det ikke en fremtidig udfordring. Det er en nutidig realitet.
Tillykke med valget til politikere, ordførere og ministre.
Nu begynder arbejdet med at få hverdagen til at fungere. Husk på, at her spiller vikaren en rolle. Ikke som undtagelse – men som forudsætning.