Af Knud Erik Hostrup
Direktør i Altid Vikar ApS og bestyrelsesmedlem i Brancheforeningen Fleksibel Arbejdskraft, Dansk Erhverv.
Da kommunernes regnskaber endnu en gang viste milliardstigninger på det specialiserede socialområde, handlede debatten hurtigt om økonomi, budgetoverskridelser og kommuner under pres. Men bag udviklingen gemmer sig en mere grundlæggende forandring i velfærdssamfundet.
Det handler om mennesker, der ofte har bevæget sig gennem mange tilbud, relationer og sammenbrud. Borgere med alvorlige traumer, dobbeltdiagnoser, udadreagerende adfærd eller omfattende mistrivsel. Nogle kan ikke opholde sig i større fællesskaber. Andre reagerer voldsomt på skift, krav eller uro. Fælles for mange er, at deres behov ikke passer ind i standardiserede løsninger.
Derfor fylder ord som “særforanstaltning” og “enkeltmandsprojekt” mere og mere. Kommunerne etablerer i stigende grad individuelle løsninger omkring mennesker, der ikke kan hjælpes tilstrækkeligt gennem eksisterende tilbud.
Et socialområde under pres
Samtidig er området præget af mangel på arbejdskraft, højt sygefravær og stor personaleudskiftning. Mange botilbud arbejder under konstant pres, hvor medarbejdere forsvinder, og nye borgere kommer til med stadig mere komplekse problemstillinger. I dette krydspres har de pædagogiske vikarbureauer fået en langt mere central rolle.
For få år siden blev vikarbureauer ofte betragtet som en praktisk nødløsning ved sygdom eller akutte huller i vagtplanen. Sådan ser virkeligheden sjældent ud længere. I dag bliver pædagogiske vikarer sat ind i nogle af de mest komplekse situationer på socialområdet. Ikke som traditionelle afløsere, men som mennesker, der skal skabe ro, stabilitet og relation i miljøer præget af konflikt og mistrivsel.
Mere end ekstra hænder
Det kræver mere end erfaring med omsorgsarbejde. Det kræver medarbejdere, der kan aflæse mennesker hurtigt, bevare roen under pres og forstå, at adfærd ofte er udtryk for noget mere grundlæggende end modstand eller aggression. Derfor bliver menneskesynet afgørende. Det er netop dét, der kommer til syne i formuleringen “Mennesket Først” – Altid Vikars grundlæggende værdi. Ikke som branding, men som en nødvendig faglig position i et system, der risikerer at blive stadig mere styret af drift, økonomi og akutte løsninger. For når kompleksiteten stiger, vokser også risikoen for, at mennesker reduceres til problemer, diagnoser eller budgetposter.
Mennesker, der lever på kanten af systemet, mærker hurtigt, hvordan de bliver mødt. Om de bliver håndteret eller forstået. Om relationen er præget af kontrol eller reel kontakt. Og ofte er det netop relationen, der afgør, om en situation eskalerer eller falder til ro.
En ny rolle i velfærden
De pædagogiske vikarbureauer er ikke længere en perifer del af velfærden. De er blevet en integreret del af den måde, samfundet forsøger at holde hånden under nogle af de mest sårbare mennesker.
Ikke fordi det var planen. Men fordi virkeligheden har ændret sig.