Spørgsmål og svar om Covid 19

Senest opdateret 25 januar 2022 09:30

Retningslinjer for selvisolation og for nærkontakt fra SSI dateret den 24 januar

Hvad skal du gøre?

Du har været smittet ...

1. Du har ikke symptomer på covid-19
Hvis du ikke har symptomer, kan du ophæve din selvisolation
4 dage efter, at din test blev taget.

2. Du har lette symptomer på covid-19
Lette symptomer på covid-19 er løbenæse, ’kriller’ i halsen, enkelte host m.v. der typisk vil være forbigående, og hvor du ikke følger dig egentlig syg.
Hvis du har lette symptomer på covid-19 kan du ophæve din
selvisolation 4 dage efter, at din test blev taget. Hvis du får betydende symptomer, fortsættes selvisolation indtil, at du ikke længere har symptomer.

3. Du har betydelige symptomer på covid-19
Betydende symptomer på covid-19 er feber, vedvarende hoste, nysen eller vejrtrækningsproblemer, og hvor du samtidigt føler dig syg.
Hvis du har haft betydende symptomer på covid-19 kan du ophæve din selvisolation, når du ikke længere har symptomer på covid-19 – dog tidligst 4 dage efter, at din test blev taget.

Du har været i nærkontakt ...

– og du er ikke tidligere smittet inden for de seneste 12 uger:

  • Du anbefales at blive testet med en hurtigtest eller PCR-test 3 døgn efter, at den smittede person er blev testet positiv for covid-19. Du behøver ikke at gå i selvisolation.
  • Hvis du får symptomer på covid-19, anbefales du at gå i selvisolation og blive testet med en PCR-test hurtigst muligt.

– og du er tidligere smittet inden for de seneste 12 uger:

  • Du anbefales ikke at blive testet eller gå i selvisolation.
  • Hvis du får symptomer på covid-19 anbefales du at gå i selvisolation og blive testet med en PCR-test hurtigst muligt.
Scroll til toppen