Altid Vikar

ALTID VIKAR OMSORGSTEAM

Altid Vikar har etableret et nyt Omsorgsteam / Altid Omsorg

Vores samfund er kendetegnet ved en tårnhøj effektivitet, høj arbejdshastighed og en udpræget grad af utålmodighed. Det betyder, at der er rigtig mange mennesker, som har svært ved at finde en plads i arbejdslivet. Det kan være, fordi de ikke er som alle andre. Måske har de et skjult handicap, måske er de psykisk udfordret med en usynlig lidelse, som lægger en dæmper på deres udfoldelse og dermed også på deres arbejdsmuligheder. Eller også har de et synligt handicap og er alene på den baggrund “dømt” ude af mange i forhold til de traditionelle arbejdsmæssige relationer.

Det vil vi i Altid Vikar lave om på. Der skal være plads til dem, som gerne vil bidrage i vores samfund. I et samfund, hvor erhvervslivet buldrer derudad, og det økonomiske råderum vokser med seks cifre for hvert kvartal, skal der åbnes et nichefællesskab, hvor vi kan skabe jobs og fællesskaber for dem, som ikke umiddelbart falder naturligt ind i arbejdslivet.

Der er utallige ad hoc-opgaver, som udføres i forlængelse af de almindelige planlagte opgaver på landets mange arbejdspladser. Det er selvfølgelig opgaver, som også varetages af virksomhedens almindelige ansatte. Men nogle af disse opgaver kan udmærket løses af et menneske, der har andre kvalifikationer end dem, vi normalt efterspørger.

Hvorfor kan en virksomhed med et mio. eller mia. i overskud ikke indimellem trække på vikarer til disse ad hoc-opgaver, så man ikke presser det faste personale for meget? Bestil en vikar fra vores Omsorgsteam, der har nogle andre kvaliteter – vikarer med udfordringer, men som rigtig gerne vil arbejde.

Virksomheder bør begynde at omsætte deres CSR-ambitioner til praktiske handlinger, og her er Altid Omsorgsvikar en oplagt mulighed.

Altid Omsorg

Omsorgsteamet er en realitet pr. den 3/3 2026 kl. 13.00, hvor vi på Amager skyder vores første pilotprojekt i gang.

I samarbejde med en konkret arbejdsgiver, Dansk Blindesamfund, lancerer vi et projekt, hvor vi vil ansætte synshandicappede til rollen som værtsvikarer for blinde medlemmer af Dansk Blindesamfund.

Teamet er endnu ikke booket op med kollegaer, der er synshandicappede, men de første er på vej til ansættelsessamtaler. Indtil da varetages rollen af seniorvikarer fra vores andet hjerteprojekt, Altid Senior Vikar.

Til dette pilotprojekt har vi et samarbejde med Dansk Blindesamfund, hvor vi ansætter synshandicappede personer (max. ned til 10 % syn). De skal fungere som ’netværksværter’ ved mødeaktiviteter for 100 % blinde personer. I dette pilotprojekt mødes de 2 gange om måneden på Amager i København.

Pilotprojektet er skabt i samarbejde med Dansk Blindesamfund (Kreds København).

Konceptet er enkelt, og målet med projektet er filantropisk og ukompliceret.

  1. Vi ønsker at bringe ensomme, blinde borgere ud til netværksmøder med andre blinde mindst 2 gange om måneden.
  2. Vi ønsker at åbne arbejdsmarkedet for synshandicappede, der skal fungere som værter på disse møder.
  3. Vi tror, at vi kan skabe et bredt vikarteam af ”handicappede” borgere, og borgere med udfordringer, der udmærket kan tilknyttes forskellige arbejdsopgaver for virksomheder, der har øje for CSR.

Værterne til dette projekt ansættes som pædagogiske vikarer i vores Senior Vikar-afdeling, hvor vi over de seneste 4 år har ansat over 250 seniorer til opgaver inden for velfærdsområdet. Vores seniorteam fungerer som backup på projektet, hvis vi ikke får tilstrækkeligt med synshandicappede til at melde sig.

Der er plads til andre virksomheder

Det nye team kan bestå af personer, der har et handicap på den ene eller den anden måde. Fælles for alle er, at de skal kunne fungere i en begrænset/designet arbejdssituation.

Det kan være opgaver som:

  • Mødeværter
  • Udstillingsrepræsentanter
  • Messepersonale
  • Butiksevents
  • Receptioner
  • Firmaarrangementer
  • Ledsageropgaver
  • Brochureuddeling

Der findes mange funktioner i danske virksomheder, som ikke kræver klassiske karriereprofiler – men ansvar, stabilitet og lyst til at bidrage.

Her kan Omsorgsteamet være en løsning.

Hvis du sidder og tænker CSR i din virksomhed, og hvis du er en virksomhed, der gerne vil bidrage i samarbejde med os, så kontakt os på 70 44 44 04 eller send en mail til kontakt@altidseniorvikar.dk, så finder vi et projekt sammen.

Modellen er ofte enkel.

Idé, rekruttering og eksekvering. Vi står for det hele. Du skal blot sørge for, at projektet står beskrevet i din CSR-rapport.

Scroll to Top

Book an appointment